Mostrando títulos en Sociología

"Factfulness" handler om verden, og hvordan vi kan blive bedre til at forstå den, som den virkelig er. Når man stiller folk simple spørgsmål om globale tendenser, giver de altid de forkerte svar. Hvor mange piger går for eksempel i skole? Hvor stor vil Jordens befolkning være i 2050? Og lever størstedelen i rige eller fattige lande? I "Factfulness" forklarer Hans Rosling sammen med Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund, hvorfor misforståelserne sker. De beskriver 10 fundamentale menneskelige instinkter, som konsekvent forhindrer os i at have et faktabaseret verdenssyn.

En killjoy er ikke bange for at udpege den sexisme, vold og racisme, der findes overalt i vores samfund. Og en killjoy nægter at se til i tavshed for at bevare den gode stemning. I "Killjoy manifest" opstiller feminist Sara Ahmed ti principper eller viljeserklæringer for hvad en killjoy vil (gøre eller være) eller ikke vil (gøre eller være). Sidste del af bogen består af et overlevelseskit for killjoys. Sara Ahmed (f. 1969) er en britisk-australsk akademiker og aktivist.

Til overraskelse for mange er arbejderklassen stadig langt den største klasse i Danmark. 41 procent er faglærte og ufaglærte med almindelige job. Og 21 procent af danskerne i den erhvervsaktive alder står langvarigt uden for arbejdsmarkedet. Det er kun 1,6 %, der tilhører overklassen: selvstændige, topledere og nøglemedarbejdere med indkomster over 1,2 million. Men det er dem, der bestemmer på de store arbejdspladser, i kultur og medier og generelt i samfundslivet.

Finanskrise, klimaforandringer og voksende social og økonomisk ulighed har de seneste år fået stadig flere til at sætte spørgsmålstegn ved den kapitalistiske økonomi. Samtidig er socialistiske idéer om en demokratisering af økonomien igen sat på dagsordenen. Men hvordan kan økonomien styres mere demokratisk? Hvad betyder det at demokratisere ejerskabet, og hvem skal egentlig eje virksomheder og banker? Hvilken rolle skal markedsmekanismer spille? Og hvordan skaber vi en økonomi, der sikrer mest mulig frihed og indflydelse for den enkelte.

JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET er et indigneret, selvudleverende og ømt manifest om klasseskam, prol og elite, om provinsbøsser og repræsentationssmykker, moralisme og hykleri, om Tiger King og Anna og Lotte, om dem, der altid får taletid, og dem, der ikke føler sig berettiget til en stemme. Med vrede, misundelse og humor brænder Glenn Bech alle illusioner om lige muligheder ned og insisterer på at tale ud fra sine egne erfaringer i klassesamfundet.

Det borgerlige Danmark er i krise. Selv om det fortsat ligner dødt løb i dansk politik mellem rød og blå blok, dækker meningsmålingerne over en dybereliggende idémæssig krise i den borgerlige lejr.

Blå blok har ikke formået at forny det borgerlige projekt i takt med de økonomiske, teknologiske og kulturelle ændringer, som globaliseringen har ført med sig. Det borgerlige projekt har i alt for høj grad handlet om at forsvare individet, men i dag er det fællesskabet og det kollektive, der er under pres. I denne postliberale virkelighed kæmper en splittet blå blok for at holde sig relevante.

Hannah Arendt vidste, hvad det vil sige at flygte. I 1933 tog hun, som mange andre tyske jøder, flugten fra det nazistiske Tyskland gennem Europa og til New York. Her brugte hun resten af sit liv på at tænke og skrive - ikke mindst om flygtninge, statsløshed og rettigheder. I denne bog samles tre af Arendts vigtigste flygtningetekster. Hannah Arendts personlige fortælling om at være flygtning er så stærk, at den bliver tidsløs.

"Med denne bog har vi ikke ønsket at tage stilling til, om det er bedst at leve i et parforhold eller leve alene. Men flere og flere lever faktisk alene. Nogle synes, det er meget svært, og nogle synes, at det åbner nye døre. Men under alle omstændigheder er det en ny livsform - ny både i samfundsmæssig henseende og for det enkelte menneske." Psykologerne Lone Spanheimer og Niels Bjerre Andersen har hjulpet mange mennesker med at tackle de udfordringer, der kan være ved at leve alene. For nogle er aleneheden selvvalgt, mens den for andre er et ufrivilligt vilkår.

Hvert bind tager udgangspunkt i en samfundstendens og fører den ud i sin yderste konsekvens. I Spillets by handlede det om reality shows og i Idolernes by var det samfundets idoldyrkelse, der blev sat under lup. I Overlevernes by er det samfundsøkonomi og overproduktion, der er i fokus.

Der langt ude på landet på Djursland går Søren Ryge og ser og hører og gør sig sine tanker om livet, som det leves i Danmark i disse år, både helt tæt på, tilværelsen på gården med Cathrine og familie og venner, der kommer og går. Der er haven og hunden og hønsene, som ræven ikke kan lade være i fred; der er naboerne og de både kendte og helt ukendte mennesker, han taler med i sine tv-udsendelser, og der er livet på landevejene, skilteskovene og alle de irriterende rundkørsler og foredragene ude i forsamlingshusene.

De kom herop i 60'erne; inviteret af industrien til at arbejde i de skodjob danskerne ikke ville røre med en ildtang. Det var primært unge mænd; siden kom koner og børn til, efter Danmark i 1973 lukkede og slukkede for fri indvandring. Men de, der dengang var unge og raske, er nu blevet gamle; mange med utallige skavanker pga. nedslidning fra år med hårdt manuelt arbejde. For nogle er livet endt med, at det bedste på en dag, er når de tager til byen for at købe grønt "ovre hos araberne", som Ahmet fortæller om sin hverdag.

"Min uimodståelige mand" er en vittig og personlig beretning om manglen på ligestilling i en tid, hvor #MeToo-bølgen forandrer, hvad politikere ikke har magtet, og kvindebevægelser altid har drømt om. Dokumentarist, forfatter og feminist Mette Korsgaard opsøger forskere og eksperter for at finde en forklaring på, hvorfor Danmark halter bagud på ligestillingsbarometeret, hvorfor vi ikke orker at tale om det, og hvorfor vi alle i bund og grund er mandschauvinister. Vidste du for eksempel, at mødre til små drenge med stor nøjagtighed kan vurdere, hvor stejlt deres børn kan kravle, mens mødre til piger ofte undervurderer pigernes evner?

Hvad betyder overklassen i dag? Har den nogen reel magt i nutidens Danmark? Søren Jakobsens korte svar er, at overklassens magt i erhvervs - og i kulturlivet er undervurderet. Fuldstændig undervurderet. "Overklassemagt" er en selvstændig fortsættelse af den anmelderroste Overklasseliv - fra landadel til magtelite og jetset. I denne bog søger Søren Jakobsen om bag overklasselivet og endnu dybere ind i, hvad overklassens magt i virkeligheden består af.

I TALK 1 "Sisyfos, munk eller ridder?" har Nalle besøg af podcastværten Rix Untidt fra Radio MS & Rixpod.dk. Det er blevet til en meget bred samtale om, hvordan alle mennesker til tider udfordres af det levede liv. Og dét spænder vidt; fra et græsk knallertuheld og uforløst sex til Rix og Nalles respektive handikap. Rix har haft sclerose i årtier, mens Nalle har et kronisk smertehandikap pga. et trafikuheld i 1990.

Da generationen, der var unge under besættelsen, blev søde, skrøbelige bedsteforældre, kunne vi ikke få os selv til at spørge dem, om de også huskede at elske, feste og føle dengang. Besættelsen 1940-1945 er gået over i historien som de fem forbandede år, en tid præget af vareknaphed, mørke, dårlig hygiejne og angsten for morgendagen. Ikke desto mindre er det et faktum, at der var babyboom under besættelsen, at kønssygdomme florerede, og at der blev udgivet en masse frække bøger og blade.

Karl Eskelund og hustruen Chi-Yun er på en længere rejse gennem Sydamerika. Undervejs stifter de både bekendtskab med indfødte, tilflyttere og endda også danskere, der har slået sig ned i junglen. Bogen giver et interessant indblik i kontinentets fantastiske mangfoldighed, men også i dets problemer. Karl Eskelund beretter blandt andet om de raceproblemer, der hersker på det smukke kontinent i slutningen af 1940’erne.

"Men det værste var, at mama ikke havde andre at betro sig til og øse sin sorg ud over end mig. Alle de gange, hvor jeg sad og læste lektier for den ene bordende i køkkenet, og hun sad og arbejdede ved den anden bordende. Selvfølgelig var hun lige så fortvivlet som jeg. Men mens jeg altid bar det hele for mig selv, kunne hun bedst finde lindring ved at snakke om det. Så hun jamrede og beklagede sig og kunne ikke forstå, hvad hun havde gjort, siden hun skulle straffes sådan.

Thorkild Gravlunds lille roman tager os med tilbage til starten af det tyvende århundrede og viser os, hvordan bøndernes liv forløb. Her har man levet i pagt med naturen i århundreder, men de seneste år er tingene begyndt at forandre sig. Teknologiske fremskridt og moderne ideer er lige så stille ved at nå ud til det lille vestsjællandske sogn, og det sætter gang i en både spændende og skræmmende udvikling. Thorkild Gravlund (1879-1939) var en dansk forfatter og folkemindeforsker.

Magdalenas ben ryster under hende, når hun går op ad trappen mod gæsteværelserne på herregården Stjernholm. Det er som om, der er nogen, der venter på hende øverst oppe. På væggen hænger der et portræt af den ulykkelige fru Gunilla, som boede på Stjernholm for mere end hundrede år siden. Øjnene kigger bedende på Magdalena, og læberne bevæger sig som om de ville sige "Hjælp mig!" Ja, Magdalena vil gerne hjælpe.

This book is a culmination of thoughts and reflections triggered by the initial devastating wave of deaths from Covid-19, together with the mishandling of the responses and the manifestation of human fantasies, all of which were quite similar to what occurred during the Spanish flu pandemic at the time of World War I. Research on the history of plagues, wars, tyrants, and human behavior reinforced that there was "nothing new under the sun."